Gode råd

Galzone porcelæn 
Hvidt Galzone porcelæn er fremstillet af en porcelænsmasse med et højt indhold af kvarts. Dette, sammen med en brænding ved 1350 grader og en hård glasur er med til at skabe det helt hvide Galzone porcelæn. Porcelænet er meget stærkt og hodbart samt modstandsdygtig overfor slag og stød. Galzone porcelæn er naturligvis ovnfast og tåler både fryser og microovn.

Galzone dækkeservietter
Galzone dækkeservietter (varenummer 842006 til 842047) er fremstillet i polypropylen og tåler opvaskemaskine optil 70 grader.

Galzone håndklæder
Det er en god ide, at vaske håndklæderne seperat de første par gange og lægge håndklæderne i koldt vand natten over inden første vask, da bomuldsfibrene derved åbner sig, og sugeevnen således bliver optimal. Hvis man derudover putter 1 spsk. eddike i det kolde vand binder man farven til bomulden.

Hvis der bruges blødgøringsmiddel, bør der kun bruges en lille mængde for ikke at ødelægge sugeevnen. Blødgøringsmidler lægger sig som en slags film omkring bomuldsfibrene og forhindrer dem i at suge optimalt.
 
Galzone viskestykker og karklude
Det er en god ide at lægge nye viskestykker og karkluddei koldt vand natten over inden første vask, da bomuldsfibrene derved åbner sig, og sugeevnen således bliver optimal. Hvis man derudover putter 1 spsk. eddike i det kolde vand binder man farven til bomulden.

Hvis der bruges blødgøringsmiddel, bør der kun bruges en lille mængde for ikke at ødelægge sugeevnen. Blødgøringsmidler lægger sig som en slags film omkring bomuldsfibrene og forhindrer dem i at suge optimalt.

Vaskeanvisningen på produktet bør altid følges.

Vask af bruseforhæng
Hvis forhænget er blevet jordslået for neden, lægges bruseforhænget (ikke ringene) i blød i en blanding af koldt vand og et klorholdigt produkt (blandingsforhold 1:10)

Pletter
Jo hurtigere du får fjernet pletter, desto større chance har du for at de kan fjernes.
Hvis der er opstået en plet af ex. rødvin, som ikke er tørret op med det samme, bør du pletbehandle inden vask. Gnid pletten med glycerin, lad ligge i ca. 10 min. før du skyller med vand og sæbe. Vask herefter ved 60 gr.

Gode råd